Forsøgte at køre fra politiet med 180 km/t: Bilen var fyldt med tyvekoster

To mænd forsøgte natten mellem torsdag og fredag at køre fra politiet. Bilen var fyldt med tyvekoster, og føreren havde ikke kørekort.

Politiet jagtede i nat en bil, der forsøgte at slippe væk med 180 km/t.
Politiet jagtede i nat en bil, der forsøgte at slippe væk med 180 km/t.
Foto: Colourbox

Ved 3-tiden fredag morgen fik en af politiets hundepatruljer øje på en mistænkelig Ford Mondeo med høj fart på Holstebrovej ved Mønsted. Men da betjentene forsøgte at stoppe bilen, satte den farten op.

- De kørte 180 km/t på landevejen med retning mod Holstebro. Men ved Sjørup gik bilen i stykker, og vi fik anholdt de to mænd i bilen, fortæller Henrik Nielsen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Bilen var fyldt med tyvekoster, og de to mænd i bilen fortæller, at det kommer fra en byggeplads i Viborg.

- De to i bilen er gamle kendinge af politiet, og vi ved, at de sælger det stjålne værktøj på nettet, siger Jesper Brøndum fra lokalpolitiet i Viborg.

Ikke kørekort og påvirket af narko

Politiets jurister skal nu vurdere om de to mænd, der er 25 år og 37 år, skal fremstilles i et grundlovsforhør.

- Politiets jurister skal nu vurdere om de to mænd skal fremstilles i et grundlovsforhør. - Føreren af bilen var påvirket af amfetamin og havde ikke noget kørekort. Han kommer fra Stoholm og er 25 år, siger Jesper Brøndum.

Den anden mand i bilen var en 37-årig mand fra Brønderslev.