86-årig fundet efter stor eftersøgning

En 86-årig kvinde med sukkersyge blev i lørdag meldt savnet i Kjellerup. Sent lørdag aften blev hun fundet i god behold.

HolstebroPolitiAerme.jpg

6 hundepatruljer og en helikopter med varmesøgende instrumenter blev lørdag eftermiddag sat ind for at lede efter en 86-årig kvinde fra Kjellerup. Hun var ikke set siden fredag aften.

Lider af sukkersygeKvinden har sukkersyge, og manglede sin medicin. Derfor var det vigtigt at hun blev fundet, så politiet satte hele seks hundepatruljer og en varmesøgende helikopter ind i kampen for at finde hende. Hun blev også efterlyst i TV/MIDT-VEST.

Fundet i aktivitetshus

Klokken 20.20 lørdag aften blev den 86-årige fundet i aktivitetshuset Alhuset i Kjellerup. Det var en pedel der fandt hende liggende på ryggen i formningslokalet. Hun var fortumlet men ellers i god behold, fortæller politiet.