Ulven skal tilbage til Thy

Knoglerne fra den ulv, der blev fundet død i Nationalpark Thy skal tilbage til Thy, mener nationalparkens bestyrelsesformand, skriver nordjyske.dk

221112_5Ulveobduktion_0.jpg

Knoglerne fra ulven der strejfede rundt i Nationalpark Thy skal tilbage til Thy, siger nationalparkens bestyrelsesformand, Ejner Frøkjær.

- Der har allerede været en kontakt fra Veterinærinstituttet, der har obduceret ulven, til nationalparkens daglige leder Else Østergaard Andersen for at høre, om det kunne have vores interesse, at skellettet blev bevaret. Og det har da så afgjort, siger Ejner Frøkjær.

Statens ejendom

Da det i sidste uge stod klart, at det døde dyr, der var fundet i Nationalpark Thy var en ulv, gik arbejdet samtidigt i gang med at konservere ulvens jordiske rester. Knoglerne skal overdrages til Statens Naturhistoriske Museum i København.

- Men jeg opfatter lidt museet som vores alle sammens, ligesom Nationalmuseet, så den dag vi har de rette lokaler til det, så er jeg sikker på, at vi kan få lov at låne skelettet af ulven, siger Ejner Frøkjær til Nordjyske.dk.