Frontend-udvikler søges til TV MIDTVEST

Er du frontend-udvikler, har du lyst til at tage det næste skridt i din karriere, og har du lyst til at være med til at udvikle og styrke TV MIDTVEST digitalt?

Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

TV MIDTVEST styrker den digitale omstilling og søger derfor en ny kollega, der brænder for frontend-udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • At udvikle og optimere vores online-platforme
  • At have dialog med redaktionen om nye idéer og opgaver i hverdagen
  • At udvikle brugeroplevelsen ved store events, fx folketingsvalg, kommunalvalg, folkemøder og sportsbegivenheder
  • At være en vigtig del af teamet bag udviklingen af en ny web-platform i 2020/2021

Hvem er du?

  • Du har erhvervserfaring indenfor frontend-udvikling
  • Dine spidskompetencer er HTML, CSS, Javascript og andre frontend-teknologier
  • Du brænder for at arbejde med UI/UX

Det er en fordel hvis:

  • Du har et skarpt øje for design
  • Du har erfaring fra et webbureau eller lignende
  • Du har erfaring med Adobe XD og Photoshop

Derudover skal du kunne arbejde både selvstændigt og i teams med fx journalister, fotografer og teknikere.

Hvorfor skal du søge job hos os?

Hos os får du et job i et mediehus i rivende udvikling. Vi satser hårdt på de digitale platforme, og du får god mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor webudvikling, apps og sociale medier. Du kommer til at glæde 7-800.000 brugere hver måned med dit arbejde, og kan hurtigt teste dine idéer på et stort brugergrundlag.

Du vil arbejde sammen med dygtige, erfarne og hjælpsomme kollegaer fra forskellige faggrupper, og have en pulserende hverdag i et hus med en åben og idérig kultur på alle niveauer.

Vi tilpasser dine arbejdsopgaver, så de står mål med dine kompetencer, og du får en løn, der matcher dine kvalifikationer.

Hvad er TV MIDTVEST?

TV MIDTVEST er en regional tv-station for Midt- og Vestjylland, der har udviklet sig til et moderne public service mediehus, som i dag leverer indhold på mange digitale platforme. Vi har en stor loyal følgerskare, men arbejder samtidig meget på at udvide den - især til en yngre målgruppe. Du får cirka 100 kollegaer og masser af spændende oplevelser. Og så er vi kendt for at være en rigtig god arbejdsplads med gode kolleger, højt til loftet, godt humør og masser af udviklingsmuligheder.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Send din ansøgning og dit CV til os. Vedlæg gerne eksempler på dit arbejde eller link direkte til løsninger, du har arbejdet på. Husk at beskrive hvilke dele af løsningerne, du har arbejdet på.

Du skal sende din ansøgning og CV til produktionschef Carsten Jensenjob@tvmidtvest.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores digitale udvikler Martin Orvad, som du i øvrigt skal arbejde tæt sammen med. Skriv til ham på maor@tvmidtvest.dk eller giv ham et kald på 40 16 84 46.

Ansøgningsfrist

Vi vil gerne have din ansøgning senest fredag d. 14 februar kl.12.00.