Besøg TV MIDTVEST

Nyhedsværterne på TV MIDTVEST: Mette Quistgaard, Dan Hirsch Sørensen, Casper Roslyng og Louise Deruginsky. Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

TV MIDTVEST byder på visuelle og informative oplevelser på det 8 x 4½ meter store lærred i multimediesalen, en guidet rundvisning i huset og mulighed for at møde studieværten.

Hvert år besøger flere tusinde gæster TV MIDTVEST. I efteråret 2013 tog vi en nybygget multimediesal i brug, så nu kan et aftenbesøg på TV MIDTVEST bedst beskrives som en blanding af en biograftur og et virksomhedsbesøg tilsat kendte ansigter fra skærmen og naturligvis kaffe og kage!

Køb billet online

Du har mulighed for at komme helt ind i hjertet af regionens store mediehus, og besøge vores tv-studier.

Da TV MIDTVEST for mere end 25 år siden holdt sit første åbent hus, stod folk i kilometerlang kø udenfor stationen. Nu kan man springe køen over og booke en billet her på siden. Prisen for et besøg er 100,- inkl. kaffe og kage.

Se ledige datoer og køb billet

Billetter kan også bestilles ved at ringe 96 12 12 12 på hverdage mellem kl. 8–16. 

Grupper er velkomne både formiddag, eftermiddag og aften

Vi tilbyder også besøgsoplevelser mandag til torsdag henvendt til foreninger og virksomheder. Der kan bookes tid for besøg ved at ringe på 96 12 12 12  alle hverdage mellem kl. 8 og 16.

Prisen for arrangementet inkl. kaffe, kage, frugt og chokolade er 100 kr. pr. person.

En gruppe skal være min. 35 og max 96 deltagere. Kommer I færre end 35 er prisen 3.500 kr. (35 x 100 kr.). Der kan aftales anden forplejning eller særarrangement, der så afregnes efter aftale.

Endelig deltagerantal skal meddeles senest 14 dage før sammen med indbetalingen.