Store rejsedag: Vejdirektoratet forventer tæt trafik og forsinkelser

Vejdirektoratet fraråder bilisterne at køre i tidsrummet mellem klokken 11 og 15.

Dette er et arkivbillede.
Dette er et arkivbillede.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er sommer, det er lørdag, og det betyder ekstra tæt rejsetrafik i hele landet.

- Der har været rigtig meget pres på særligt lørdagene i sommerferien, hvor vi ser mange biler og forsinkelser. Og så har der nok også været ekstra pres på grund af corona, forklarer Nicholas Petersson, der er vagthavende hos Vejdirektoratets trafikcenter, til TV2 ØSTJYLLAND.

Generelt er der pres på trafikken på tværs af landet mellem Jylland og hovedstadsområdet.

- Her skal der ikke ske særlig meget, før der er kø og forsinkelser. Der er meget tryk på, siger Nicholas Petersson.

Vejdirektoratets trafikprognose for sommeren 2020 i ugerne fra 27 til 32. Foto: Vejdirektoratet
Vejdirektoratets trafikprognose for sommeren 2020 i ugerne fra 27 til 32. Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet anbefaler derfor de rejsende at køre så tidligt som muligt om morgenen eller sen eftermiddag for så vidt muligt at undgå kø og forsinkelser. 

De fraråder, at man kører mellem klokken 11 og 15, da det er Vejdirektoratets erfaring, at dette tidsrum er værst i forhold til tæt trafik.

Derudover opfordrer de også til, at man holder sig opdateret om trafiksituationen på trafikinfo.dk.

  Foto: Vejdirektoratet
  Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet