Nationalpark Thy tilbyder gratis juletræer: Du skal bare hente det selv

Hvis du går og overvejer at spare på juletræs-indkøbet i år, så kan du få et gratis et i Thy - men du skal ikke vægte skønheden højt.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

I samarbejde med TV2 Nord

De har en ikke-velkommen gæst i Nationalpark Thy. Bjergfyren, der er en invasiv træart, har de nemlig efterhånden fået for mange af i nationalparken. De har nu så mange af dem, at de deler dem ud gratis. 

Jeg synes da, at det er alletiders, for man kan jo slå to fluer med et smæk, og det er jo økonomisk på alle måder, at man kan gå herud og fælde sit juletræ.

Pia Palm Nielsen

- Bjergfyren spreder sig ud over klitheden, så den vil vi altså rigtig gerne af med. Så udover at de er gratis, så gør man også naturen en rigtig god tjeneste ved at tage ud og fælde dem, fortæller Cathrine Lykke Sørensen, der er frivilligkoordinator i Nationalpark Thy. 

Det er dog ikke landsdelen smukkeste træer. Flere af dem her to toppe eller er noget så skæve. Alligevel var der flere nordjyder, der første december tog på klitheden for at fælde årets juletræ. 

Læs også Tid til juledekorationer: Det må du selv samle i skoven

- Det ser vi stort på. Som min kone siger, så er det vigtigste, at der kan hænge en masse pynt, fortæller Bo Johansen. 

- Jeg synes da, at det er alletiders, for man kan jo slå to fluer med et smæk, og det er jo økonomisk på alle måder, at man kan gå herud og fælde sit juletræ, fortæller Pia Palm Nielsen. 

Hvis du selv skulle have lyst til at fælde dit gratis juletræ, så skal du parkere på hjørnet af Blåmunkevej og Kystvejen i Sdr. Vorupør og gå mod nordvest. Og man må KUN fælde træerne med røde sløjfer.

00:44

Når nu det er 1. december, så er tid til at sætte juletræ op - og sådan et giver de gratis væk i Nationalpark Thy af arten Bjergfyr

Luk video