Hvorfor bliver nogle så vrede, når vi skærer ned for kødet?

Vis mig dit kødforbrug, og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Om man er for eller imod at spise kød, så har de fleste en holdning til det. 

Det er langt fra en nyhed, at det kan være med til at sænke verdens CO2-udslip, hvis vi skar lidt af kødet ud af kosten. I gennemsnit udleder danskerne godt otte kilo CO2 om dagen gennem det, vi drikker og spiser, og det kan ifølge DTU reduceres med op til 35 procent ved at følge de nye kostråd.

Men hver gang politikere, naboen eller kantineordningen på arbejdet forsøger at pille ved mængden af kød på vores tallerken, så ender det i en debat. Og ofte en ophedet debat.

Hvorfor er det egentlig, at kødet kan vække så stærk en trods i os?

Svaret er blandt andet at finde i vanens magt, vores forhold til køn og kultur og en form for forbandelse, der hviler over bælgfrugten.

Bøf med et twist af kønsdebat

Statistisk set spiser mænd næsten dobbelt så meget kød som kvinderne, og det er samtidig mændene, der er langsommere til at inkorporere kødalternativer og bælgfrugter i deres kost.

Og det er der en grund til. 

For forskning peger på, at mængden af kød, man spiser, kan ses som et udtryk for social status.

Det siger Stinne Gunder Strøm Krogager, der er forsker i madkultur ved Aalborg Universitet.

Den røde bøf er det, man kan betegne som en maskulinitetsmarkør. Et tegn på en "rigtig mand".

- En stor del af vores identiet er bundet op på den måde, vi spiser. Derfor får kødet for nogle mænd en central rolle i deres selvopfattelse, siger Stinne Gunder Strøm Krogager og fortsætter:

- Og hvis man er truet på maskuliniteten, så er kødet noget, man kan lægge noget identitet i. Det kan være en måde at manifestere, at man har en traditionel forståelse af køn. Og derfor kan man også føle sig angrebet, hvis man føler, det bliver taget fra én. 

Den unikke tallerken

Faktisk har børn ned til 10-års alderen kønsmarkører i deres kost, forklarer Stinne Gunder Strøm Krogager.

Drengene sidder sammen og ser billeder af kød, mens mundvandet løber. Mens pigerne drømmer om bær, frugt og de friske, lette ting, de forbinder med sommer og sundhed.

Men én ting ser ud til at få kønnenes holdning til kød til at ændre sig. Og det er uddannelse.

Vores kost er altså blevet en meget større del af fortællingen om, hvem vi er.

- Om man så er til ren kødæderdiæt, keto, vegansk, clean eating eller noget helt femte. Udadtil signalerer man med sin kost, at man er en særlig type, og at man har taget et valg om, hvordan man gerne vil leve sit liv, siger Stinne Gunder Strøm Krogager.

Det er noget modsat 70'erne, hvor lørdagskyllingen, bolognese og bøf bearnaise blev en fast del af danskernes madplaner. Her handlede det i højere grad om at leve et liv, der mindede så meget som muligt om naboens.

- I dag er det et øget fokus på at skille sig ud og skabe en unik identiet. Det gælder i høj grad også for maden, vi spiser, siger Stinne Gunder Strøm Krogager.

Vanens magt

Men selvom der ligger en del identitet i den måde, vi spiser, så skal man heller ikke underkende vanens magt.

- Det er ufatteligt svært at ændre vaner. Kød har altid haft en central rolle i vores måltider. Vi siger jo, at vi skal spise frikadeller med stuvet kål og hakkebøf med bløde løg. Vi spiser ikke kartofler med hakkebøf. For mange handler det om, at hvis man ikke må spise kød, hvad skal man så, siger Sisse Fagt, der er forsker ved DTU Fødevareinstitut. 

Overrasker det dig, at kødet har den tyngde i indkøbskurven, det har i dag?

- Nej. Slet ikke. Der går trægt med at sænke kødforbruget – også efter at køderstatningerne begyndte at komme på markedet i 2019. Allerede dengang stod det tydeligt for mig, at der skal ske noget markant, hvis danskernes forhold til kød skal ændre sig, siger Sisse Fagt.

Madforbrug er nemlig for mange mere en rutine i hverdagen end et overlagt valg, forklarer Gunder Strøm Krogager.

- Generelt handler det mere om at lave noget mad, som vi kender, og som vi ved, vores børn eller partner kan lide. Der er ingen, der har lyst til at føle sig tvunget til at lave et måltid, der både føles besværligt og ikke bliver modtaget godt rundt om middagsbordet, siger Stinne Gunder Strøm Krogager.