Undersøgelse viser, hvem der er ramt hårdest af nedlukninger

Da coronakrisen lukkede landet ned, var det svært ikke at blive påvirket i en eller anden grad.

Men årene med covid-19 ser ud til at have sat det største aftryk på de unge, der dengang gik på ungdomsuddannelser eller i de ældste klasser i folkeskolen.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.

- De unge i vores studie havde fornemmelsen af, at de trak sig hurtigt fra det sociale fællesskab. Fællesskabet var farligt, forklarer lektor på DPU Ida Wentzel Winther.

Kan trække spor

Forskerne har undersøgt, hvad nedlukningerne betød for børnefamilierne og for de unge.

Her tyder resultaterne altså på, at det er de unge, som er mest påvirket af årene med corona, og at det blandt andet har sat sine spor på de unges evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende.

- Man kan jo ikke vide, hvad der sker på den lange bane. Vi kan kun gisne. Men det ser ud til, at det trækker spor, siger Ida Wentzel Winther.

Hun nævner blandt andet, at børn i deres tidlige ungdomsår typisk prøver sig selv og hinanden af gennem forskellige fællesskaber.

Men da mange af de fællesskaber pludselig forsvandt og endda blev italesat som ”farlige” og "uansvarlige" af de danske myndigheder, så mistede de unge pludselig den del af deres udvikling.

- Der er simpelthen nogle grundlæggende erfaringer, man ikke får sig. Og når man ikke har dem, bliver det sociale og måderne at være sammen på noget helt andet, siger lektoren.

Det kan man også mærke på danske skoler og uddannelser.

Efterskoleelever bukkede under

En af dem, der med egne øjne har set de helt unge forandre sig efter nedlukningerne, er forstander på Lystruphave Efterskole, Niels Martin Hougaard Sørensen.

Han fortæller om en dreng, som under den allerførste nedlukning kun forlod sit hjem tre gange på ti uger.

Og allerede da eleverne kom tilbage til Lystruphave Efterskole i maj, måtte tre til fire elever ”bukke under” og forlade skolen, fordi de ikke kunne klare at være en del af fællesskabet længere.

- De kunne slet ikke være i sig selv. Jeg tror, at det var den modsætning i, at fællesskabet på en gang var noget godt, men også noget farligt. Det var det, der havde sat sit præg i deres sind, siger Niels Martin Hougaard Sørensen.

Ifølge forstanderen oplever han nu, at de unge oftere indgår i en anden slags fællesskaber end før nedlukningerne.

Navnlig flere små fællesskaber frem for ét stort.

- Der er flere, der har fået en skrøbelighed i forhold til at være sammen med mennesker, siger forstanderen.