Pas på i morgentrafikken: Stor risiko for glatte veje

Bilister over hele landet skal være opmærksomme på, at vejene kan være glatte frem til tirsdag formiddag.

Der er risiko for glatte veje tirsdag morgen.
Der er risiko for glatte veje tirsdag morgen.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Temperaturen har i løbet af natten været helt nede på fire til fem graders frost flere steder.

- Når vejbanerne er våde mange steder, og temperaturen kommer under frysepunktet, får vi et klassisk tilfælde af frysende våde vejbaner, siger Peter Tanev.

På vej mod frost

Peter Tanev har et generelt råd til landets bilister:

- Hvis det er klart vejr, og bilens temperaturmåler viser under fem grader, bør man altid være opmærksom på risiko for glatte veje i vinterhalvåret, siger han.

Bilens måler opfanger kun temperaturen lige ved bilen, og temperaturen kan falde flere grader, uden at måleren når at reagere, hvis bilens passerer et udsat sted som for eksempel en lavning.

Dermed risikerer man som bilist at komme på glatis uden forvarsel, selvom måleren fortsat er et godt stykke oppe i plusgraderne.

Der vil være risiko for glatte veje frem til tirsdag formiddag.

Der er god grund til at være opmærksom på glatte veje frem til tirsdag formiddag.
Der er god grund til at være opmærksom på glatte veje frem til tirsdag formiddag.
Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Koldest i Nordjylland

Ud over at passe på de glatte veje, skal man også klæde sig varmt på.

Tirsdag morgen er det koldest i den nordlige del af Jylland, hvor termometeret viser -3,2 grader i Aalborg, mens det i Midtjylland er -2,5 graders frost i Billund.

På store dele af Sjælland ligger temperaturen lige omkring frysepunktet.

Der vil være risiko for glatte veje frem til midt på formiddagen, hvor temperaturen atter stiger til over frysepunktet.