Imponerende sommerfænomen kan snart ses på nattehimlen

Rumsonde har allerede fanget de første lysende natskyer - og meget tyder på, de snart vil kunne ses fra Danmark.

Natskyer top
Foto: Foto: Pernille Fjeldgaard Jensen, Christer Rise, Rasa Ohmann /Seerfoto - TV 2 Vejret.

Det er nu ved at være tid til, at du igen kan se et af de flotteste fænomener, den danske nattehimmel kan byde på.

Fra sidst i maj og frem til slutningen af juli kan du være heldig at se lysende natskyer.

Sidste år var der flere nætter i træk usædvanligt mange lysende natskyer på sommerhimlen, og meget tyder på, at vi i år kan få en gentagelse af fænomenet.

De lysende natskyer er den skytype, der befinder sig allerhøjest over Jorden. De ligger i 80 kilometers højde og dannes, når temperaturen i den ydre del af atmosfæren over de polare egne i løbet af sommerhalvåret falder til mellem minus 100 og minus 150 grader.

I løbet af foråret bliver små mængder vanddamp fragtet op i 80 kilometers højde, og derved kan vanddampen ved de ekstreme kuldegrader fryse til is på små partikler af meteorstøv.

Lysende natskyer set over Aarhus natten til 13. juni 2016.
Lysende natskyer set over Aarhus natten til 13. juni 2016.
Foto: Christer Rise / Seerfoto

Rumsonde har fanget årets første lysende natskyer

Allerede nu er der flere tegn på, at vi ikke skal vente længe på at se de lysende natskyer.

NASA's rumsonde, AIM, opfangede 17. maj de første tegn på de højtliggende skyer. Det er en af de tidligste observationer, der er gjort af lysende natskyer i de 14 år, AIM har kredset om Jorden.

Siden da har de daglige satellitbilleder vist, at der dag for dag er kommet flere skyer til.

Detektion af lysende natskyer fra AIM-rumsonden 20. maj 2020.
Detektion af lysende natskyer fra AIM-rumsonden 20. maj 2020.
Foto: AIM / NASA

Samtidig er temperaturen faldet markant de seneste uger, mens indholdet af vanddamp er steget.

Med minus 120 grader i 80 kilometers højde er der målt den næstlaveste temperatur på denne tid af året. Samtidig er indholdet af vanddamp det tredjehøjeste i 14 år.

De seneste år er de lysende natskyer opstået hen over en periode fra blot fem til ti dage, hvor store dele af det polare område efterfølgende har været dækket af skyerne.

Efter solnedgang skal man kigge mod nord

Når solen om aftenen i skumringen kommer 5 til 10 grader under horisonten, og mørket falder på, så træder de lysende natteskyer frem på den ellers mørke nattehimmel.

Det er således solens lys, der skinner på skyerne i stor højde.

Bedst chance for at se de lysende natskyer har du i timerne efter solnedgang, og i timerne før solen atter står op, hvor du skal kigge i nordlig retning.

Lysende natskyer over Storebælt 14. juli 2016
Lysende natskyer over Storebælt 14. juli 2016
Foto: Rasa Ohmann / Privatfoto

Skyerne ligner til forveksling de "normale" slørskyer (cirrus), og de har nær horisonten en gylden eller rødbrun farve.

Ser du skyerne højere på himlen, antager de ofte et hvidligt og blåligt skær.

Kan kun ses på vores breddegrader

De lysende natskyer er et sjældent fænomen på Jorden og kan kun ses på vores breddegrader.

Længere mod syd er solen så langt nede om natten, at den ikke kan skinne på skyerne, og længere mod nord, hvor skyerne rent faktisk ligger, er det stadig lyst døgnet rundt, og de er så tynde, at de ikke kan ses i dagslys.