Politiet efterlyser indbrudstyve: Kan du genkende disse mænd?

indbrud1.png
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til tre indbrudstyve, som slog til mod en butik i Thisted for små to uger siden.

Her brød de ind i Thisted Elforretning den 6. marts klokken 03.15 ved at knuse ruden i butikkens hoveddør.

De tre mænd slap herefter afsted med adskillige PH-lamper for et større beløb og flygtede fra gerningsstedet i et ukendt køretøj.

Politiet hører gerne fra dig på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

 
 
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
 
 
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi