Golfklub er kraftigt skadet efter brand

Torsdag formiddag udbrød der brand i Nordvestjysk Golfklubs klubhus syd for Hanstholm.

Klubhuset var fuld af røg som følge af branden. Foto: Mathias Øgendal / presse-fotos.dk

Brandvæsenet blev torsdag kort før middag kaldt ud til Nordvestjysk Golfklub, hvor der var udbrudt brand i golfklubbens klubhus.

Læs også Ejendom stod i flammer: Mand måtte tage flugten i underbukser

Klubhuset, der blandt andet indbefatter en administrationsdel og en golfshop, er kraftigt røg- og sodskadet.

Branden startede i taget og forblev primært der, men flammerne gik også på et tidspunkt igennem loftet, og derfor har stor en del af klubhuset alligevel taget skade.

Branden er isoleret til klubhuset, og der har derfor ikke været flere bygninger i fare.

Der var flere mennesker på golfbanen her til formiddag, men ingen er kommet noget til.

Brandårsagen er fortsat ukendt.