Fire naturbrande i landsdelen
Det tøre vejr kan være skyld i flere naturbrande i midt- og vestjylland (arkivfoto).
Onsdag måtte brandvæsenet fire gange rykke ud til naturbrande i landsdelen. På Trehøjevej i Vildbjerg, Skråvej i Ulfborg, Nordsø Ferievej i Ringkøbing og ved klitterne i Thisted udbrød der i løbet af dagen brand.
- Vi kender ikke brandårsagerne, men alting er meget tørt lige nu, så der skal ikke meget til, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Brandene blev hurtigt slukket, og ingen var på noget tidspunkt i fare.