Der er ingen vej udenom: Magdas hjorte skal øremærkes

- Det er svært at være en del af, siger Magda Raunsmed med tårer i øjnene. 

Hun og Nikolaj Therkildsen er hjortefarmere i Hassing i Thy. De har flere gange forgæves søgt om dispensation fra EU-regler om at øremærke hjortekalvene, inden de er ni måneder gamle. Og nu har de fået et sidste nej fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

- Nu er sagen endelig afgjort. Vi kan ikke fortætte med at være hjorteavlere, for vi vil ikke være med til at øremærke dem, siger Magda Raunsmed.

Reglerne skal sikre, at der ikke spredes sygdomme fra dyrene, men hjorteholderne mener ikke, at det er muligt at øremærke deres dyr, uden at aflive dem. De vilde dyr bliver ifølge avlerne nemt opskræmte og så stressede, at de ikke uden videre kan indfanges.

Hjortefarmerne i Thy har tidligere haft kontakt til fødevareministeren for at føre deres sag og har ved flere instanser søgt om dispensation, men fået nej.

EU kræver øremærkning

Tidligere har Fødevarestyrelsen begrundet afslaget med, at området hvor dyrene holdes ikke sikrer en høj grad af isolation af dyrene. 

Og i marts 2022 var styrelsen på besøg på hjortefarmen i Thy og kunne konstatere, at hjortene var hånd-tamme og kommer hen til hegnet, når der rækkes en hånd frem mod dem. 

At dyrene ikke må være vant til regelmæssig kontakt fra mennesker er ét af de fire krav, der skal være opfyldt for at opnå dispensation.

Men det undrer Magda Raunsmed, at Marselisborg Dyrehave i Aarhus, hvor man kan gå ind til dyrene, allerede har fået dispensation fra EU-reglerne. 

Til det svarer Fødevarestyrelsens veterinærdirektør Charlotte Vilstrup følgende på skrift: 

- Alle ansøgninger om dispensation behandles individuelt, men for at opnå dispensation skal alle fire krav være opfyldt. Dette gælder også for dyrehaven i Marselisborg. Ingen får således dispensation, uden at leve op til alle fire krav.

Ifølge Magda Raunsmed handler det også om, at der ikke er tilstrækkeligt med skov på farmen i Thy. 

- Men vi kan jo ikke pludselig plante en fuldvoksen skov. Vi er villig til at plante en række træer, men vi er jo nødt til at indhegne dem, indtil de har en vis størrelse, for ellers spiser hjortene skuddene, og det er åbenbart ikke godt nok, forklarer Magda Raunsmed. 

Stopper hellere avlen

Magda Raunsmed er sikker på én ting. Der kommer ikke øremærker i hendes hjorte. 

- Vi har prøvet at øremærke, men de river dem af. Og en chip er alt for stor en omkostning, fordi vi skal have en dyrelæge ind over, og det kan vi ikke få til at løbe rundt. Nej, det vil der gå for mange timer med, forklarer Magda Raunsmed. 

Hun er ikke meget for tanken om, at hun formentlig er nødt til at slå alle dyrene ihjel, men det er formentlig der, det ender, medmindre hun altså vælger at ignorere loven. 

- Vi kan kun vente på, at Fødevarestyrelsen kommer og giver os en bøde. Det er nok det, vi er oppe mod lige nu. For hvad er det lige vi gør? Vi ved det simpelthen ikke, siger Magda Raunsmed.

Hun og Nikolaj Therkildsen mener, at det er Fødevarestyrelsens skyld, at hjorteavlen hos dem måske må lukke. Derfor har de planer om at søge erstatning for tabet. Det får de dog næppe noget ud af, for i et skriftligt svar oplyser styrelsens veterinærdirektør følgende: 

- Der findes ikke mulighed for erstatning som følge af vedtagelse af EU’s dyresundhedslov, da Fødevarestyrelsen ikke kræver, at Magda Raunsmed og Nicolaj Therkildsen lukker deres besætning. EU-lovgivningen giver mulighed for, at hjorteavlerne i stedet for to øremærker kan anvende én chip til mærkning af dyrene. 

Desuden oplyser de, at flere end 100 hjortehold har bestilt øremærker, siden de nye EU-regler trådte i kraft, og at antallet af hjortehold på Danmark ligger på samme niveau i dag, som inden de nye regler trådte i kraft. Fødevarestyrelsens svar slutter med følgende vurdering:

- Det er derfor vores vurdering, at hjorteavlerne er i gang med at få øremærket deres hjorte, og dermed har gjort brug af de muligheder, der er for at leve op til EU’s nye mærkningskrav.