Trods nye gigamøller: Politikerne håber at kunne redde lille kirke

Fremtiden for den lille Hjardemål Klit Kirke ser lysere ud, efter et flertal på Christiansborg torsdag aftalte at gå videre med planerne om at rejse nye kæmpestore vindmøller i det nationale testcenter i Østerild.

Kirken ligger få hundrede meter nord for testcentret, og usikkerheden opstod, da det tidligere fremgik af et notat fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at det skulle undersøges, om ”Hjardemål Klit Kirke fra 1895 fortsat kan anvendes som kirke”.

Men de partier, der torsdag indgik den nye aftale, fastslår nu, at de har en ambition om at bevare en aktiv kirke i det lille lokalsamfund.

- Fra politisk side ønsker vi at passe på kirken og de kirkelige handlinger, siger SFs klima- og miljøordfører Signe Munk til TV MIDTVEST.

Det fremgår dog også af torsdagens politiske aftale, at det først skal undersøges i en miljø- og habitatkonsekvensvurdering, hvordan støjen fra møllerne vil påvirke de kirkelige handlinger, men Signe Munk forklarer, at den målrettede screening, man indtil videre har lavet i området, tyder på, at kirken kan fortsætte som hidtil.

- Man forventer, at de kirkelige handlinger kan fortsætte både i kirken og på kirkegården. Det har været vigtigt for mig - i det omfang det overhovedet var muligt - at tage hensyn til Hjardemål Klit Kirke, og derfor er jeg glad for, at det i hvert fald ser ud til, at den kan fortsætte som hidtil, siger Signe Munk.

Biskoppen er glad med forbehold

Biskoppen i Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen, glæder sig over de nye politiske signaler, men hæfter sig også ved, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning.

- Vi har stadig ikke noget konkret på bordet, så jeg er nødt til at tage et forbehold. Men vi er glade for, at det nu skal undersøges, om kirken kan bevares som aktiv kirke. Det er positivt, at myndighederne tager det skridt. De er indstillede på at gå i dialog, og det er vi selvfølgelig også, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Hjardemål Klit Kirke blev opført i 1895, og biskoppen fremhæver, at der er tale om en aktiv kirke og en kirkegård, der stadig er i brug og derfor er vigtig for lokalsamfundet.

- Vi går som folkekirke ind for den grønne omstilling, men samtidig har vi en forpligtelse til at passe på vores kulturarv. Det er et spændingsfelt, hvor der forhåbentligt er plads til begge hensyn, siger han.