Politi efterlyste kvinde for bedrageri med bøger

Bedrageriet fandt sted i starten af November i Fakta i Struer. Nu takker politiet for borgernes hjælp.

Opdatering: Kvinden er fundet

Mandag melder politiet, at kvinden er fundet.

    Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp i en sag om bedrageri med bøger. 

    Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Ifølge politiet snød en 35-40 år gammel kvinde i begyndelsen af november i Fakta på Bredgade i Struer. 

    Hun foregav, at have købt hele 13 'Turen går til'-bøger og fik derefter pengene refunderet ved kassen. 

    Men ifølge politiet havde hun taget dem fra et udsalgsstativ i butikken og havde derfor ikke krav på at få pengene refunderet. 

    Derfor er hun nu efterlyst for bedrageri.

    Politiet hører gerne fra personer, der kan hjælpe med at finde frem til kvinden. 

    Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.