De lægger bolden på nakken, laver tricks liggende på jorden og jonglerer på de mest vanvittige måder med fodbolden.
Det er svært at se at de syve drenge som her i efterårsferien træner i Freestyle football på Thyholm, alle er begyndere i en diciplin, der endnu ikke er særlig kendt i Danmark.
Den lokale freestyler, Christophher Aarlit Bach, der til daglig bor og træner på Thyholm har inviteret seks kammerater fra hele Danmark til sin hjemegn. Sammen bruger de to-tre timer om dagen på de forskellige tricks med fodbolden.
- Vi er normalt konkurrenter i sporten. Men her er vi sammen som kammerater, og vi lærer bare utrolig meget af hinanden, fortæller den boldglade Thyholmer dreng.
Fire gange om året deltager han i Danmarksmesterskaberne, som finder sted forskellige steder i landet.Og netop i dag havde drengene besøg af en dansk mester, nemlig Anders Borg fra Viborg.
Her præsenterede en række avancerede fodbold-tricks, som de syv drenge fik lov til at øve sig på, og på den måde fik en ekstra god omgang træning her i efterårs-ferien.
Se indslag om de vanvittige fodboldtricks her: