Bus og personbil i ulykke

En bus og en personbil kolliderede mandag morgen i Bremdal nord for Struer. Ifølge politiet er der ingen alvorligt tilskadekomne i ulykken.

En personbil kørte mandag morgen sammen med en bus i Bremdal nord for Struer.
En personbil kørte mandag morgen sammen med en bus i Bremdal nord for Struer.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

En bus og en bil kolliderede mandag morgen i krydset mellem Fjordvejen og Drosselvej i Bremdal nord for Struer.

I bussen var der to passagerer udover chaufføren. Ingen af passagererne kom noget til i ulykke, imens den kvindelige fører af personbilen er kørt til tjek på skadestuen.  

- Præcis hvem der er skyld i hvad, kan jeg ikke sige noget om. Det er for tidligt endnu. Men der er formentlig tale om en vigepligtsforsømmelse, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Simon Skelkjær. 

Bussen var på vej til Hvidbjerg med sine to passagerer, da den her i Bremdal stødte sammen med en personbil. Vejen var afspærret under oprydning, men blev relativt hurtigt åbnet for trafik igen.  

 

Det var en bus fra selskabet Venøbussen, der kører på ruten for Midttrafik. 
Det var en bus fra selskabet Venøbussen, der kører på ruten for Midttrafik. 
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST