Søren Pape Poulsen: - Det største var at blive minister

Søren Pape Poulsen blev 52 år.
Søren Pape Poulsen blev 52 år.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Søren Pape Poulsen blev født nytårsaften 1971.

Fire måneder efter fødslen mødte han første gang de mennesker, der adopterede Søren Pape Poulsen, og dermed blev hans forældre.

I 1990 begyndte han i sit første job som shippingelev hos Grundfos. Søren Pape Poulsen beskriver selv, at tiden her lærte ham om, hvordan erhvervslivet kan bygge bro mellem verdensdele. Og han mente selv, at han gik derfra med en viden om, hvordan verden udenfor Danmark hang sammen.

Efterfølgende arbejdede han som lærer og ungdomsskoleleder.

Borgmester i 2010

Søren Pape Poulsen blev borgmester i Viborg i 2010. Han beskriver selv perioden som borgmester som den vigtigste i sit liv.

Tiden gav indsigt i, hvad politik kan betyde. Og hvor vigtigt det er med et konstruktivt samarbejde.

I 2014 blev Søren Pape formand for sit parti. Søren Pape Poulsen nåede at være formand for De Konservative i ti år. Han overtog posten efter Lars Barfoed.

Han overtog et parti i krise, så der ventede den dengang 42-årige Søren Pape en svær opgave.

Søren Pape beskriver det selv som meget op af bakke, og en vild personlig udviklingsrejse. 

I 2016 blev han justitsminister i VLAK-regeringen.

Kilde: Mit liv, Sørenpape.dk