Satina har forladt specialskolen: Nu danser hun i 5.C.

Når man træder ind i 5. C. på Resen Skole, så kan man ikke mærke, hvem af de tre børn der tidligere gik i specialskolen.

Hemmeligheden er, at klassen er en såkaldt Solklasse. Det betyder, at klassen har to lærere, som begge er aktive i undervisningen. Og hvad der måske er vigtigst. Klassen arbejder ud fra en stram struktureret hverdag. Den formel har skabt store forandringer for 12-årige Satina Johansen, der har ADHD.

 - Satina begyndte oprindeligt i en almindelig folkeskole. Men her var hun et meget uroligt element, som også kunne finde på at slå de andre børn. Det var blandt andet derfor, at Satina blev flyttet til specialskolen, fortæller Satinas mor, Gitte Johansen.

Metoden stammer fra New York

Indtil 4. klasse gik Satina på specialskole. Men så åbnede der sig lidt tilfældigt en mulighed, som har vist sig at få en afgørende betydning.

Muligheden opstod på Resen Skole, hvor man inspireret af en skolemodel, der oprindeligt stammer fra New York, oprettede Solklassen, som 5.C. blev døbt.

Forskellen på Solklassen og alle de andre klasser på Resen Skole er, at klassen altid har to lærere i aktion samtidig. Klassen har 16 elever fra den almindelige skole og tre elever fra specialskolen. Klassen har en udpræget grad af struktur i skoledagen. Helt ned til at børnene ved, hvornår de må tale, og hvornår de skal hviske.

Den undervisningsform virker for Satina.

- I specialklassen kunne hun ikke lide at gå i skole. Så jeg fik noget ondt i maven, da hun begyndte i Solklassen, men det skulle jo have en chance. Men vi har fået en pige, der trives både socialt og fagligt, fortæller Gitte Johansen.

Fra under middel til top

Tidligere lå Satina noget under middel rent fagligt. Sådan er det ikke mere. I den seneste nationale test lå hun i top blandt de bedste elever. Hendes mor er ikke i tvivl om, at den udvikling får stor indflydelse på hendes fremtidsmuligheder.

- Jeg tænker, at hun har fået meget bedre muligheder for at klare en ungdomsuddannelse. For hun får sin grundviden nu, siger Gitte Johansen.

Kigger man på statistikken, har Satinas mor ret. Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at kun omkring hver syvende elev, der har gået på en specialskole, gennemfører en ungdomsuddannelse. 

Hør mere om Satinas udvikling i programmet nedenfor.

- Vi ved fra forskningen, at børn fra specialskolerne har dårligere fremtidsmuligheder end andre børn. Det handler både om det faglige, men også om at de har en dårligere trivsel generelt, fortæller Mette Molbæk, der forsker i inklusion på læreruddannelsen i Skive.

Det er ikke kun fagligt, at det går godt for Satina. Den udadreagerende adfærd, der tidligere kunne gå hårdt ud over klassekammeraterne, er der også kommet en dæmper på.

Ødelægger ikke noget for de andre børn

Tilbage i 2012, da der blev vedtaget en lov, som bestemte, at flere børn skulle rummes i den normale folkeskole, gik der mange historier om, at elever med særlige behov ødelagde det for de andre børn. Som i 2013 hvor Folkeskolen beskrev, hvordan 6 ud af 10 ti forældre mente, at inklusion ødelagde undervisningen for deres børn.

Den oplevelse har Lars Bjerrum Andreasen ikke. Han er far til en af Satinas klassekammerater. Et barn, der ikke har en diagnose.

- Vi har egentligt en oplevelse af, at der er ro og orden i klassen og en rigtig fin struktur på timerne og hele forløbet omkring en skoledag. Og der et jo egentligt sundt for alle, siger han.

Indtil videre er Solklassen på Resen Skole et forsøg, der kører til og med 6. klassetrin. Satinas mor håber inderligt, at klassen får lov til at fortsætte.

- Jeg kan jo få helt ondt i maven ved tanken om, at hun kan risikere at skulle tilbage til specialskolen. For det vil få konsekvenser både fagligt og for hendes trivsel.