Royalt besøg til flagdag i Skive

Prins Joachim og Prinsesse Marie gæster kasernen i Skive i anledning af flagdagen for udsendte soldater.

Flagdag Skive Prins Joakim
Foto: Kim Kvist, TV MIDTVEST

Kasernen i Skive modtog tirsdag royalt besøg. Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Prins Joachim og Prinsesse Marie lagde vejen forbi i dagens anledning. 

- For Ingeniørregimentet og Skive by, der tror jeg ikke, det bliver meget større. Det er jo en kæmpe oplevelse for os her ved garnisonen at få kongeligt besøg på vores flagdag, siger regimentschef Oberstløjtnant René Nyborg Sindberg-Sørensen. 

Flagdagen er både en festdag og en sorgensdag
Flagdagen er både en festdag og en sorgensdag
Foto: Kim Kvist

Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark. Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009.

Stolt prins

Også for prinsen selv er flagdagen noget særligt. Kort før mindehøjtideligheden fangede vores reporter prinsen til et kort interview.

Hvad betyder flagdagen for dem? 

- Det her er den den nantionale flagdag, hvor vi i hele landet. I alle garnisoner mindes og ærer de, som ikke er i blandt os mere, men også at vi officielt siger tak, til alle de som er i mission, siger Prins Joachim.

De har selv været militæret i mange år, hvilken følelser vækker dagen hos dem?

- Det her er netop en dag hvor som står i forsvarets tegn. Som står i alle, der har deres gerning i militæret. Så de kan rette ryggen og gøre sig brede, uden at det virker blæret, fordi det er den her dag, der er til for fejre dem, for at takke dem og mindes dem, siger Prins Joachim.  

Er de stolt?

- Det er jeg, siger Prins Joachim. 

Mindes faldne soldater

Flagdagen er lidt af en balancegang. I Skive forsøger garnisonen i år at gøre en del af dagen mere uformel. Efter mindehøjtideligheden står den på sandwich og Hancock øl. Men særligt for soldater og veteraner er dagen også en højtidelig påmindelse om faldne soldater. 
 

Prinsesse Marie og Prins Joachim
Prinsesse Marie og Prins Joachim
Foto: Kim Kvist, TV MIDTVEST

- Vi starter med mindehøjtideligheden her på kasernen for vores faldne. Dels fra 2. verdens krig men også fra Dvor i Kroatien og fra Kabul i Afghanistan. Netop i år er det 15 år siden, vi mistede tre ingeniørsoldater i Afghanistan, og det er det, der gør at vi tager den del først. Vi mindes vores faldne, og derefter laver vi det om til en fejring af vores heldigvis mange levende veteraner, siger Oberstløjtnant René Nyborg Sindberg-Sørensen.

- Vi har mange mærkedage. Vi har mange traditioner og vi har meget ceremoni. Men jeg er ret sikker på, at de fleste vil opfatte flagdagen - selv om den er forholdsvis ny - som den største dag på året, siger regimentschefen.