Opdateret: Bedragerimistænkt kvinde er nu anholdt

Opdateret: Politiet har nu anholdt den 41-årige kvinde, der tidligere tirsdag blev efterlyst fordi hun er mistænkt omfattende bedrageri på internettet.

Midt- og Vestjyllands Politi har kort tid efter udsendelse af en efterlysning, anholdt en 41-årig kvinde, der er mistænkt for omfattende internetbedrageri. 

Kvinden er mistænkt for adskillige forhold om bedrageri via internettet, hvor hun sælger ting, hun ikke er i besiddelse af.

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggjorde tirsdag morgen billede og navn på den mistænkte i håbet om befolkningens hjælp til oplysninger om, hvor kvinden opholder sig, skriver politiet i meddelelsen. 

Efterlysningnen har givet pote, og den 41-årige kvinde er nu anholdt og i politiets varetægt. 

Tidligere dømt for bedrageri

Den 41-årig kvinde er tidligere dømt for lignende kriminalitet. Ifølge Skive Folkeblad blev i 2019 idømt et år og tre måneders fængsel i en sag med 180 forskellige forhold, hvor hun havde solgte varer på nettet, som hun reelt ikke var ejer af. 

I alt løb svindlen dengang op i mindst 300.000 kroner. 




Læs flere artikler fra Skive eller i kategorien 112.