Nabo forsøgte at kvæle baby

Midt på eftermiddagen onsdag forsøgte en 47-årig mand fra Lem ved Skive tilsyneladende at kvæle en kun tre måneder gammel baby.

barnevogn_3_001.jpg

Midt på eftermiddagen forsøgte en 47-årig mand fra Spøttrup tilsyneladende at kvæle en kun tre måneder gammel dreng. Manden var i følge politiet irriteret  over, at barnet græd i barnevognen.

Derfor gik han ud til barnevognen, bukkede sig ind over den og holdt hånden for næse og mund på babyen.

Da moderen til barnet pludselig hørte babyen skrige højt, opdagede hun, at den 47-årige nabomand stod bukket ind over barnevognen. Da moren råbte op, slap manden sit greb i babyen.

Kort efter blev manden anholdt af politiet, mens den lille dreng blev kørt til Århus, hvor han blev undersøgt af en læge. Babyen har det efter omstændighederne godt, og er hjemme hos moderen igen.

Den 47-årige mand har fået plads i arresten, og fremstilles klokken 13.00 i grundlovsforhør.