Motorproblemer på Hvalpsund-færgen: Alt overfart var stoppet i over fem timer

Fra klokken 8.00 til 13.30 har færgen mellem Hvalpsund og Sundsøre ligget stille. Færgen havde tekniske problemer.

Lige nu ligger Færgen Mary, der sejler mellem Hvalpsund og Sundsøre stille
Lige nu ligger Færgen Mary, der sejler mellem Hvalpsund og Sundsøre stille
Opdatering

Opdatering klokken 13.30

Montørens besøg viste, at det var en computer, der var stået af, og det betød, at motoren ikke ville give gas. Klokken 13.30 sejlede Færgen Mary igen planmæssigt efter at have ligget i havn i fem og en halv time.

    Normalt kan man komme med Færgen Mary over Hvalpsund hver halve time, men da færgen lørdag morgen skulle sejle i havn i Hvalpsund, opdagede overfartslederen, at der var problemer.

    - Jeg kunne ikke få motoren til at bakke, så det endte med at bremsekæden sprang, og vi kom lidt hårdt ind, siger Flemming Thomasen, der er overfartsleder på Hvalpsund-Sundsøre Færgefart.

    Han fortæller, at det er tekniske problemer med den ene motor, der gør, at færgen ligger stille.

    - Motoren er computerstyret og vil ikke tage gas. Lige nu venter vi på, at der kommer en montør fra Randers, der forhåbentlig kan løse problemet, siger overfartslederen.

    Montøren kan først være fremme ved færgen ved middagstid, og først derefter bliver det afgjort, om færgen Mary kommer til at sejle igen i dag.

    21:49
    Der er i alt 53 færgeruter i de indre danske farvande. Ni af dem er i Limfjorden. I dette program sejler vi i slalom til Egholm, vi hører om sikkerhed på færgerne og så får vi historien om det gode skib Mary, der sejler mellem Sundsøre og Hvalpsund.