Limfjordens sidste krampetrækninger: Varm sensommer giver mangel på ilt

Det ser skidt ud, hvis man kigger på Limfjorden.

Ved første øjekast ligner fjorden måske sig selv. Men dykker man under overfladen og graver lidt, så står det klart, at Limfjorden og alle de dyr og planter, som den huser, gisper efter ilt.

Det viser nye målinger, som Miljøstyrelsen netop har foretaget. Flere steder har de kunne konstatere, at mængden af ilt i fjorden er nede på nul.

Det får nu Limfjordsrådet til at reagere:

- Vi kan ikke acceptere, at vi har en Limfjord, som ikke kan trække luften, siger næstformand for Limfjordsrådet, Anders Bøge (SF).

Bunden dør 

Det er det varme sensommervejr, som har sendt en i forvejen presset Limfjord helt i bund med iltniveauet.

Og det har konsekvenser, mener en ekspert:

- Bunden dør, og derfor dør mange af de organismer, som er med til at holde vandet nogenlunde rent, lyder det fra Thyge Nygaard, seniorrådgiver ved Danmarks naturfredningsforening.

Selvom det er de varme septemberdage, der har givet udslaget og gør, at fjorden nu sukker efter ilt, så er den egentlige synder udledning af giftige stoffer. 

Det er hovedsageligt landbruget, der udleder blandt andet kvælstof. Det ender først i åerne, og sidenhen løber det med åvandet ud i fjorden.

Derfor har næstformanden for Limfjordsrådet også en klar holdning til, at der skal handling til, og det skal være nu. Dog skal det ikke være på bekostning af landmændene. 

- Der skal tages landbrugsjord ud, som ligger tæt på fjorden. Men det er vigtigt at få taget det rigtige landbrugsjord ud, siger Anders Bøge.

Samarbejde er løsningen

Der er ikke noget quick fix, når det kommer til Limfjorden. Det erkender Anders Bøge. Fjorden har brug for kunstigt åndedræt, og så kommer den ikke på benene igen efter blot et par måneder: 

- Der kommer til at gå rigtig mange år. Det tager nok mindst 50 år, inden fjorden bliver ren. Men vi skal have det sat i gang, for vi kan ikke være tjent med, at der ingen ilt er i fjorden. 

Derfor håber næstformanden også, at der kan skabes politisk velvilje til at få sat skub i nogle initiativer. 

-Vi kan ikke rette alt op på ingen tid, men vi er forpligtet til at gå i gang. Det ville være mig en glæde, at være med til at sætte noget i gang, som de næste generationer kan have glæde af.