Landmænd: Regler koster milliarder

Øverst i højre hjørne på konkursbegæringen står der den 28. november 2014. Dagen hvor Jesper Tonnesen erklærede sit landbrug konkurs og gav op på gården, han købte som 23-årig.

- Jamen, det er da trist, det er da frygtelig trist, og den køretur derop den dag, den var satme lang, forklarer Jesper Tonnesen.

Jesper Tonnesen kunne ikke længere lave overskud på sine slagtesvin. Og en lukning var eneste udvej.

- Jeg tjener simpelthen for lidt, altså svinepriserne er for lave, og vi har for dårlige rammer, den er bare ikke længere. Det er da vemodigt at skulle, det lyder så flot at kalde det livsværk, for det ved jeg ikke om det er vel, men det er da en drøm der er brast. Og det er da aldrig sjovt, når det er en af de store drømme,

Helt lavpraktisk sammenligner Jesper Tonnesen med, hvordan nabolandmændene fra Tyskland har lettere arbejdsbetingelser.

- Det er jo i form af, at vi må gøde mindre, at vi avler mindre på vores marker, og at vi skal købe meget mere dyr protein ind, og de sidste fire-fem år, der har proteinen faktisk være forholdvis dyr, og det er rammer jo specielt os hårdt i svineproduktionen, som bruger meget protein, så det har da været altafgørende for, hvor jeg sidder i dag, det er hovedfaktoren, det er hovedårsagen til at vi må lukke nu her, for vi har ikke kunne tjene penge til at stå imod den Ruslands krise, vi så er kommet i sidenhen.

Siden august sidste år har Rusland ikke importeret varer fra EU og USA, det halverede den pris Jesper Tonnesen fik for sine slagtesvin.

- I min lille butik har jeg aldrig prøvet at miste pengene så hurtigt før, som jeg har gjort nu her, det er helt surrealistisk ikke, altså du kan se hver uge, hvor mange penge du mangler, det er ikke 5.000, det er ikke 10.000 det er hundrede tusinde af gangen ikk, så det går voldsom stærkt.

Årligt tab på op mod fem milliarder

På baggrund af den pressede økonomi hos landmændene peger Landbrug & Fødevarer på, at rammevilkårene forhindrer vækst. For eksempel må de danske landmænd bruge langt mindre gødning end landmænd i andre EU-lande, ligesom de danske landmænd er tvunget til at bruge en fjerdedel, 23,5 procent, mindre gylle ude på markerne.

Desuden mister en typisk slagtesvineproducent omkring 200.000 kr. årligt for at leve op til kravene for ammoniak i naturfølsomme områder. Landbrug og Fødevarer vurderer, at det samlet giver de danske landmænd et årligt tab på op mod fem mia. kroner.

- Specielt i den krisesituation vi står i nu, så mangler de penge jo helt vildt ude hos den enkelte landmand. Det er helt uanstændigt, at vi har nogle steder, hvor der er så gode muligheder for at øge indtjeningen hos den enkelte landmand og i hele samfundet med ekstra job, at den lader man bare ligge og har ikke politisk mod til at samle den siger Martin Merrild, formand, Landbrug og Fødevarer.

Står det til oppositionen, så skal der kigges på de danske rammevilkår.

- Det er min indstilling, og det har vi aftalt i blå blok at langt, langt hen ad vejen, der vil vi følge den måde, man har tolket og implementeret EU's direktiver på i vores nærmest konkurrende lande, det vil betyde lempelser på en række områder, forklarer Henrik Høegh, miljøordfører, Venstre.

Det er alt for sent

Men ude i staldene giver de ikke meget tid til at kigge EU-direktiverne igennem

- Det er alt for sent, der skal noget billigt kapital ud, hvis de stadigvæk tror på dansk landbrug, lyder det fra Jesper Tonnesen

For Jesper Tonnesen er det for sent. Efter at have kæmpet med rød bundlinje og ubetalte regninger er han mest af alt lettet

- Den ro det giver oppe i hovedet ikke, det er en fantastisk følelse, men jeg vil da skynde mig og sige, at jeg har været meget ked af det og skal fortælle børnene og det hele, det har da været forfærdeligt.

Nu skal han afgøre, om han vil fortsætte i landbruget, eller måske blive helt almindelig lønmodtager.