Kvinde indlagt til observation efter brand i køkken

En kvinde er indlagt til observation for røgforgiftning, efter der opstod brand i hendes køkken.

falckild.jpg
Foto: arkivfoto

En kvinde er indlagt med forbrændinger og til observation for røgforgiftning, efter at der tirsdag aften opstod brand i kvindens køkken på Vestergade i Skive.

- Branden opstod på komfuret, kvinden har sat noget i ovnen. Ved den lejlighed er hun sandsynligvis kommet til at tænde for kogepladen ved et uheld. Kogepladen har så antændt noget, der lå på den, siger Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt og Vestjyllands Politi. 

På trods af sine skader var det kvinden selv, der anmeldte branden til alarmcentralen kl. 20:31. Kvindens køkken er nedbrændt, og der er kommet sodskader på resten af lejligheden, oplyser vagtchefen.