Hærværk mod 10 biler i Skive

Politiet søger vidner til omfattende hærværk ved banegården.

Blå blink.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

I løbet af weekenden har en eller flere hærværksfolk været på spil i Skive.

Lokalpolitiet oplyser, at det gik ud over 10 biler, som stod parkeret ved banegården. Bilerne fik smadret ruder og sidespejle, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget. Gerningsmændenes eneste mål var altså at ødelægge.

- Hvis nogen har set noget i forbindelse med hærværket, vil vi meget have høre fra dem på telefon 114, siger Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Hærværket skete fra fredag morgen til lørdag morgen.