Børn uden sikkerhedssele gav klip

To bilister fik tirsdag klip i deres kørekort for at køre rundt med børn, der ikke var ordentligt fastspændt.

På fire en halv time snuppede lokalpolitiet i Skive tirsdag ni bilister for ikke at køre med sikkerhedssele. Det giver en bøde på 500 kroner. I to af tilfældene havde føreren børn i bilen, der ikke var spændt ordentligt fast. Det er så alvorligt, at det giver klip i kørekortet.