Aakjærprisen til tv-journalist
En fabelagtig film - sådan siger formanden for Aakjærselskabet om den film, der nu resulterer i en pris til TV MIDTVEST-journalist.
Uffe Bregendahl, journalist og tilrettelægger på TV MIDTVEST, er blevet tildelt Aakjærprisen 2015.
Prisen uddeles af Aakjærselskabet, og Uffe Bregendahl får hæderen for sin dokumentar Sir Esben, der fortæller historien om Jeppe Aakjærs søn, Esben Aakjær.
- Uffe Bregendahl har lavet en fabelagtig film, og vi vil gerne signalere, at det ikke kun er litterater, der kan få prisen, men også folk, der beskæftiger sig med andre medier. Esben Aakjær var selv meget optaget af filmmediet, siger formanden for Aakjærselskabet, Henning Linderoth.
Den officielle overrækkelse af prisen, der består af en statue af Jeppe Aakjær og 10.000 kroner, sker på selskabets litteraturdag den 5. september.
Det er femte gang, prisen uddeles. Sidste år gik den til forfatteren og socialrådgiveren Hanne Reintoft.
Sir Esben er historien om eventyreren og militærnægteren Esben Aakjær, der valgte at gå i krig for at kæmpe for demokratiet.
Se Uffe Bregendahls film om Sir Esben her: