78-årig mand druknet i Skive

En ældre mand fik formegentlig et hjertestop, da han mandag druknede på en sejltur i Skive Fjord.

Rednings_heli.jpg

En fredelig svømmetur endte tragisk, da to kammerater mandag tog på en sejltur på Skive Fjord.
En 78-årig mand og hans kammerat sejler på fjorden, men beslutter at tage sig en svømmetur. Kammeraten vender tilbage til skibet, men den 78-årige svømmer videre. Pludselig får han det dårligt, og forsvandt under vandoverfladen.

- Kammeraten ringer 112 med det samme. Vi får meldingen klokken 14.17, og der bliver sendt redningshelikopter til stedet. Kammeraten hopper med det samme i vandet igen, for at holde den 78-årige flydende, indtil redningsmandskabet er fremme. De er hurtigt fremme på stedet, men de må desværre erklære manden for død, siger Ole Vanghøj, Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Pårørende er underrettet
Politiet ved endnu ikke, om båden tilhører den 78-årige mand eller hans kammerat, og det er også stadig uvist, hvorfor den 78-årige druknede. Formegentlig er der tale om et hjertestop eller et ildebefindende.
Politiet har underrettet de pårørende om den tragiske ulykke, og der vil nu blive lavet et ligsyn af den 78-årige, for at fastslå dødsårsagen.