70-årig død i drukneulykke med waders

En 70-årig mand omkom søndag aften i en drukneulykke ved lundø nær Skive.(Arkivfoto)

AmbulanceNat_1_0.jpg

Rednings- og ambulancefolk måtte søndag aften opgive at genoplive en 70-årig mand, der var fundet livløs i vandet ved Lundø nær Skive.

Den 70-årige blev fundet i livløs i vandet i ført waders. Politiet mener, der kan være sket en ulykke imens manden har været i færd med at sætte garn.

- Om han er snublet, så der er kommet vand ind i hans waders, eller om han måske har fået et ildebefindende og er faldet, det er meget svært at sige. Og det er ikke sikkert vi finder ud af det, tilføjer vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch.

Der skal nu være en obduktion af den 70-årige, der måske mere præcist kan fastslå dødsårsagen.