12-årig pige fundet i god behold
Fredag aften efterlyste Midt- og Vestjyllands Politi en 12-årig pige, som ikke var kommet hjem efter skole. Nu er hun fundet i god behold hos en veninde.
Hun forlod Ådalskolen i Skive.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste tidligere en 12-årige pige fra Skive, der ikke var kommet hjem.
Nu er hun fundet i god behold.
- Hun forlod Ådalskolen i Skive i dag klokken 13.30, og så var hun ikke kommet hjem efterfølgende, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjylland Andreas Bang Andersen.
- Efter vi har skrevet ud til pressen, har vi fået nogle henvendelser, og pigen er fundet i god behold hos en veninde, fortæller vagtchefen.
Pigen beskrives som 140 centimeter høj, spinkel af bygning, og så har hun lyst hår.
Hun havde en mørkegrå vinterjakke og pink bukser i mærket Adidas.