Regeringen vil give 38 kommuner lov til at hæve skatten

Kommuner, som skal bidrage mere, kan sætte skatten op og beholde de ekstra indtægter, foreslår regeringen.

Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) holder pressemøde om regeringens udspil til en udligningsreform.
Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) holder pressemøde om regeringens udspil til en udligningsreform.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

De velstillede kommuner, som skal aflevere flere penge i kommunal udligning, kan få lov til at sætte skatten op.

Det foreslår regeringen med et udspil til en reform af udligningssystemet. Det er det system, som sender milliarder af kroner fra kommuner med overskud til kommuner med underskud.

Hvis kommunerne vælger at sætte kommuneskatten op, vil regeringen samtidig sænke bundskatten i hele landet, så skatterne samlet set bliver holdt i ro.

Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) erkender, at borgerne i de kommuner, der finder det nødvendigt at hæve kommuneskatten, vil kunne mærke et skattesmæk, selv om skatten sænkes på landsplan.

- Men de får også gavn af, at vi sænker bundskatten. Men det er jo ikke engang sikkert, at det behøver at være nødvendigt. Der er også kommuner, der har penge i kassen, som de sikkert vil bruge først, siger han på et pressemøde.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) supplerer:

- Der er en ret stor likviditet i nogle af kommunerne. De kommuner, som har haft det godt, har også kunnet lægge penge til side, siger hun.

Regeringen foreslår også, at kommuner, der får en stor gevinst ud af udligningsreformen, kan bruge en del at pengene på at sænke en måske høj kommuneskat, hvis de ønsker det.

- Vi har kommunalt selvstyre i det her land, så det vil være op til kommunerne, men vi mener, at der er behov for at bruge penge på at styrke velfærden, siger Morten Bødskov.

Med regeringens udspil vil 58 kommuner modtage penge, mens 34 kommuner skal betale. For seks kommuner vil virkningerne være omtrent neutrale.

Pengene skal groft sagt flyttes fra øst til vest. I alt 1,4 milliarder kroner skal flyttes fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner.

De velhavende kommuner, som ikke mindst er centreret omkring og nord for København, kommer til at afgive flere penge til yderkommunerne, der er udfordret med økonomien.

Det gælder øerne og landdistriktskommuner i Syd-, Vest- og Nordjylland.

/ritzau/