Leif Mikkelsen færdig som formand for LA's folketingsgruppe

Politisk ordfører Christina Egelund afløser landsformand Leif Mikkelsen som formand for LA's folketingsgruppe.

Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen, afløses som gruppeformand af politisk ordfører Christina Egelund i ordfører-rokaden.

- Jeg er glad og stolt over at blive valgt som partiets nye gruppeformand. Det er en stor tillidserklæring, som jeg vil gøre alt for at leve op til, siger Christina Egelund i en skriftlig kommentar.

Leif Mikkelsen glæder sig over sin afløser.

- Christina er en dygtig politiker og er en af de kræfter, der skal tegne vores parti mange år frem, siger Leif Mikkelsen.

/ritzau/


Læs flere artikler fra Silkeborg eller i kategorien Politik.