Kvinde reddede mand fra at drukne

En kvinde tøvede ikke, da hun lørdag aften så en 60-årig mand, der var faldet i vandet ved Silkeborg

Udrykning-naer050712_1.jpg

Lørdag aften klokken 20.30 fik Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om, at en 60-årig mand havde forladt sit hjem og var forsvundet. Politiet satte gang i en eftersøgning, men en halv time senere blev den afblæst.

En 55-årig kvinde havde fundet manden i vandet ved havnen på Hjejlevej i Silkeborg. Uden at tøve tog hun en redningskrans om livet og hoppede i vandet. Det lykkedes hende med hjælp fra folk på bredden at få den 60-årige mand reddet i land.

Manden var ikke kommet tilskade, men i følge politiet var han nok druknet, hvis ikke kvinden havde handlet hurtigt.