Gade afspærret: 35-årig bag voldeligt overfald på ældre par

Politiet var onsdag eftermiddag til stede på en villavej i Silkeborg.

Overfald i Silkeborg
Foto: Peter Erfurt, 24-7news
Opdatering

Opdatering: Politiet har forladt stedet

Politiets arbejde på stedet er færdiggjort, og gaden er ikke længere spærret.

Det oplyser vagtchef ved Midt - og Vestjyllands Politi, Andreas Bang Andersen.

    Midt- og Vestjyllands Politi var onsdag eftermiddag talstærkt til stede på en villavej i Silkeborg.

    Det bekræfter vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Bang Andersen.

    Ifølge vagtchefen er en 35-årig mand fra Silkeborg blevet anholdt i forbindelse med et voldeligt overfald i Korsgade i Silkeborg.

    En 68-årig kvinde er blevet overfaldet af den 35-årige mand. 

    - Kvinden er så tilskadekommen, at en en ambulance henter hende og kører hende til behandling i kritisk tilstand, forklarer vagtchefen.

    En 70-årig mand er også blevet udsat for vold af den 35-årige, oplyser vagtchefen, der bekræfter, at der er "en forudgående relation" mellem gerningsmanden og de to ofre.

    - Vi tager det ganske alvorligt, forsikrer vagtchefen.

    Politiet blev kaldt til stedet klokken 13.36.

    Stabil tilstand

    Kvindens tilstand er nu stabil, og ikke længere kritisk, forklarer vagtchefen.

    Onsdag eftermiddag var Korsgade fortsat afspærret, mens politiets teknikkere arbejdede på stedet.

    - På grund af voldsomheden har vi afspærret stedet og fået teknikere til at lave undersøgelser, som vi gør i grovere sager, forklarer han.

    Anklagemyndigheden er nu i gang med at vurdere, om den 35-årige skal fremstilles i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

    Et grundlovsforhør vil i givet fald finde stede sted torsdag formiddag.