Christian ændrede sit liv efter længere sygemelding: Nu er han udtaget til landsholdet

Med kameraet på ryggen og stativet i hånden bevæger Christian Breinbjerg sig med raske skridt ind i den velkendte natur i Søhøjlandet i Silkeborg.               

- Det er nok det sted, jeg har gået allerflest gange. Jeg har et billede af, at jeg sidder her i barnevogn, fortæller Christian Breinbjerg på vej ind i skoven ved Thorsø bakker.

Det seneste halvandet år har naturen her dannet rammen for hans arbejde.

For i maj 2022 gik Christian ned med stress på sit gamle arbejde som ingeniør, og efter fire måneders sygemelding stod en ting klart for ham:

- Jeg skal ikke tilbage til 8-16 jobbet igen, konstaterer Christian Breinbjerg.

I stedet tog han springet og satsede på sin store passion; naturfotografering.

- Det vigtigste i livet er at være glad for det, man laver, og lige nu kunne jeg slet ikke forestille mig at lave andet, slår han fast.

En ret speciel mail, der for nyligt tikkede ind i indbakken, vidner da også om, at det måske var en meget god beslutning.

OL for fotografer

I mailen stod der nemlig, at han var blevet udtaget til at stille op for det danske landshold i World Photographic Cup med to af sine billeder.

- Det var ret specielt. Jeg havde jo aldrig troet, jeg skulle få en officiel plads på et landshold. Så jeg er bare glad, stolt, ydmyg og en masse andre ting, fortæller den relativt nye naturfotograf.

I konkurrencen skal billedet af kutteren og af kronhjorten dyste i hver sin kategori mod fotografer fra 41 andre lande.

- Det er, hvad der svarer til OL for fotografer; man stiller op for sit land, og så dyster de bedste fotografer fra alle landene i de her forskellige kategorier, forklarer Christian Breinbjerg og fortæller historien bag billede med kutteren:

- Jeg stod der 3 timer og ventede på det helt rigtige tidspunkt. Jeg stod der sammen med to andre fotografer, men de gik lidt inden. Det tænker jeg tit på. De missede måske deres livs billede.

Jagten på det gode billede

I skoven er Christian kommet til et sted, som han har været mange gange før.

- Det er et af mine favoritspots. Man kan se, hvordan den her skovsti ligesom leder seeren ind i billedet og så træerne, der skaber de her ledende linjer, fortæller han, mens han stiller kameraet op.

Det bliver nok ikke i dag, at han får drømmebilledet i kassen, erkender han. Det er forholdene ikke til.

- Det kan tage mange forsøg og mange timer at få det helt rigtige billede, forklarer han, mens han klikker løs på sit kamera.

Hvad vil du helst have 100 fine billeder eller ét rigtig godt?

- Ét rigtig godt, uden tvivl! For de 100 fine billeder sælger ikke, og de vinder heller ikke konkurrencer. Det er det billede, hvor man virkelig har gjort sig umage.

- Der er jo heller ingen der blærer sig med at bestige Himmelbjerget, man blærer sig med at bestige Mount Everest.

Men selvom dagens skovtur ikke bliver hans nye Mount Everest, så har dagen alligevel ikke været spildt.

- Men man får ikke altid det gode billede, så hvis det er det eneste, man går efter, så er det et hårdt job.

- Nogle gange skal man også bare huske at lægge kameraet fra sig og så nyde øjeblikket, siger naturfotografen med kameraet hængende i sin højre hånd og blikket rettet mod skovens nøgne træer, mens en enkelt lysstråle langsomt trækker sig tilbage hen over den snedækkede skovbund.