Alvorlig trafikulykke: To personer kørt på hospitalet efter sammenstød

To biler stødte frontalt sammen ved Fårvang sidst på eftermiddagen. Førerne af bilerne er kørt på hospitalet for videre behandling.

Efter de to biler stødte frontalt sammen, blev der blandt andet tilkaldt lægehelikopter, ligesom der var forskellige udrykningskøretøjer på stedet.
Efter de to biler stødte frontalt sammen, blev der blandt andet tilkaldt lægehelikopter, ligesom der var forskellige udrykningskøretøjer på stedet.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

Sidst på eftermiddagen stødte en personbil og en varebil frontalt sammen.

Jens Claumarch, vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at de tilskadekomne er udenfor livsfare.

Ulykken skete på hovedvejen rute 26 syd for Fårvang, og der blev slået alarmklokken 16.15.

Der er tale om en kvinde på 21 år med retning mod Viborg i en blå personbil. I varebilen sidder en 26-årig mand på vej mod Aarhus.

Vagtchefen oplyser, at kvinden trækker over i modsatte vejbane, men kan ikke yderligere kommentere på, hvad årsag der ligger bag.

Kvinden er kørt til Skejby Sygehus med åben benbrud, mens den 26-årige mand er kørt til Viborg Sygehus efter klager om smerter ved kravebenet og nakken.

Her ses den blå personbil, som kvinden var fører af tidligere i dag.
Her ses den blå personbil, som kvinden var fører af tidligere i dag.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news
Den 26-årige fører af varebilen er uden for livsfare. Det samme er den 21-årige kvinde.
Den 26-årige fører af varebilen er uden for livsfare. Det samme er den 21-årige kvinde.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news