36-årig fængslet for vidnetrusler

En mand fra Silkeborgområdet blev natten til mandag anholdt og sigtet for vidnetrusler.

080109SMS.jpg

Retten i Viborg har mandag eftermiddag varetægtsfængslet en 36-årig mand i fire uger. 

- I forbindelse med en tidlligere sag har manden, der er af anden etinisk herkomst end dansk, truet en 49-årig kvinde på livet via sms-beskeder, forklarer Bjarne Askholm, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands politi

Kvinden, der kommer fra Silkeborgområdet, ringede søndag aften og anmeldte truslerne til politiet, der kl. 01 kunne anholde manden. Han er nu sigtet for at have overtrådt paragraf 123, der omhandler vidnetrusler. 

- Den udløser hurtigere en straf end almindelige trusler, og strafferammen er højere, forklarer vagtchefen.

Den 36-årige mand er nu varetægtsfængslet i fire uger, mens politiet arbejder videre med sagen.