Stor nedgang i antallet af fangede laks i Skjern Å

Skjern Å er kendt over store dele af verden for sit laksefiskeri.

Men i år har der været usædvanligt langt mellem fangsterne.

Siden sæsonen begyndte 16. april er der - i skrivende stund - fanget 88 laks i åen.

Det er væsentligt under niveauet for de foregående år. I 2023 blev der i april og maj fanget 310 laks i åen. Rekordåret 2022 bød på 405 laks i de to måneder.

- Det er alarmerende. Det er jeg faktisk ret bekymret over. Vi er nu så langt henne på sæsonen, at vi ikke kan blive ved med at sige, at de kommer senere, siger den daglige leder af Laksens Hus uden for Skjern, Kenny Frost.

Der er formentlig mange forskellige faktorer, der spiller ind. Sultne skarver er kendt for at gøre et indhug i bestanden, og så er der alle de udfordringer, som de eftertragtede fisk møder på deres rejse fra Atlanterhavet og ind gennem Ringkøbing Fjord, inden de når op i åen.

Men Kenny Frost og flere andre aktører peger også på en anden udfordring. De seneste år er der opstået flere huller mellem Skjern og Hestholm Sø, der blev skabt i forbindelse med naturgenopretningen ved åen.

Man kan tydeligt se, at vandet flere steder fosser fra åen ind i søen, og teorien er, at flere af de mindre laks, der egentlig er på vej til at trække ud i havet, i stedet følger strømmen ind i søen.

- Og hvis de forsvinder derind, er dødeligheden næsten 100 procent. Der vil være skarver, gedder, aborrer og fiskehejrer, som vil æde laksene, siger Kenny Frost.

Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, der er vandløbsmyndighed på stedet. Men selv om kommunen gerne ville, må den ikke lukke hullerne, forklarer afdelingsleder Ivan Thesbjerg.

- Vi er fanget i et dilemma mellem vandløbsregulativet og Skjern Å-loven, siger han.

Skjern Å-loven indebærer ifølge afdelingslederen, at området ved Hestholm Sø skal have lov til at udvikle sig naturligt. Og det kan altså også indebære en naturlig nedbrydning af området mellem åen og søen. 

- Og det er rigtigt kedeligt at se på - i særdeleshed fra laksens synspunkt, siger Ivan Thesbjerg.

Trods dilemmaet håber Kenny Frost, at der bliver fundet en løsning.

- Vi har skabt en stor succes ud af noget, som næsten var gået til grunde, og nu kan vi tiltrække lystfiskere, der ellers er vant til dyre steder i Skotland og Norge. Derfor gør det ondt at få sådan en torn i øjet, siger han.

Skjern Å Sammenslutningen har senere på måneden inviteret en række interessenter langs åen til at drøfte situationen med det lave antal fangster.

Fiskeriet i Storåen oplever i år ikke samme udfordringer som Skjern Å. I Storåen er der indtil videre fanget 176 laks.