Solcelle-ansøgninger i bunkevis: Grænsen er snart nået i Ringkøbing-Skjern

I flere midt- og vestjyske kommuner bugner det med ansøgninger om at få solceller opført hurtigst muligt. Og det kræver plads på markerne.

Så formentlig kommer fremtidens landbrug ikke kun til at producere korn og kvæg, men også grøn energi. 

Det er landmand Jacob Spangsberg også godt klar over.

- Vi skal hjælpe med den grønne omstilling. Vi er en del af løsningen her i landbruget. Det kan være, at vi om ti år har et ben, der hedder energi, siger landmanden fra Hanning nord for Skjern.

Han er - udover at drive et landbrug med køer i laden og korn på marken - også formand for Vestjysk Landboforening. 

Her hører han oftere og oftere om landmænd, som gerne vil sælge eller leje deres jord ud til solcelleanlæg.

Og det kan faktisk være bedre for en landmands økonomi at have solceller på marken frem for de mere klassiske afgrøder.

- Forholdsvis giver solceller en god leje eller en god indtægt ved salg. Det er individuelt fra landmand til landmand, hvilken situation man står i. For nogen er det en rigtig god ide at kunne lave en 25-30-årig lejekontrakt til en rigtig god pris, siger Jacob Spangsberg.

Solceller tager plads fra korn

Alligevel er han ikke selv overbevist om, at solcellerne skal have alt for meget plads på markerne.

I hans eget landbrug er han heller ikke interesseret i at afgive jord til solceller.

Hans køer skal have grovfoder hver dag, og derfor kan han ikke undvære landbrugsjorden, som han bruger til at dyrke afgrøder til dyrene.

- Vi skal også hjælpe den grønne omstilling. Men vi skal også tænke på, at der bliver bare ikke mere jord. Det kan ikke hjælpe noget, at vi plastrer det hele til, for så er der ikke plads til den animalske produktion, som skal have noget at spise, siger Jacob Spangsberg.

Der er altså tale om et dilemma for landmændene. Spørgsmålet er, om grøn omstilling og solceller eller plads til klassisk landbrug er vigtigst.

5000 fodboldbaner med solceller

Det dilemma står politikerne også over for i byrådet.

I Ringkøbing-Skjern Kommune ligger der nemlig ansøgninger om tilladelse til at sætte solceller op på samlet set 7000 hektar, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern søndag.

Et areal, der svarer til omkring 5000 fodboldbaner, hvis alle projekter bliver en realitet.

Det tror borgmester Hans Østergaard (V) dog ikke på.

- De ansøgninger kommer ikke til at nyde fremme alle sammen. Det kan jeg sige med sikkerhed, konstaterer han.

Byrådet har allerede godkendt lige godt 1000 hektar solceller, som vil blive placeret i landskabet de næste par år. Udover det er der projektet Megaton i den sydlige del af kommunen, som har ansøgt om at opføre solceller på 4000 hektar jord.

- Vi kommer bestemt til at slå en streg i sandet på et tidspunkt og sige, nu har vi nået det, vi skal nå, siger borgmesteren.

Kommunen er i forvejen den kommune i Danmark, der leverer absolut mest grøn energi.

Tænk smartere

Med så stor efterspørgsel på at opføre solceller har Ringkøbing-Skjern Kommune været nødsaget til at se nærmere på, hvordan de sikrer, at det ikke stikker helt af.

Derfor arbejde de lige nu på nogle retningslinjer for, hvor de vil placere de anlæggene, og hvordan de kan kompensere borgerne økonomisk, så borgerne kan se sig selv i projektet, fortæller borgmesteren.

- Vi har behov for den grønne energi, men vi har også behov for fødevarer. Lige her har vi en stor fødevareproduktion, og den skal vi også bevare. Hver gang vi tager nogle hektar landbrugsjord ud, så siger det sig selv at produktionen bliver mindre, siger Hans Østergaard.

Spørger man landmand Jacob Spangsberg, så handler det om at tænke smart i den her situation.

For der er en ide for landmændene i at kunne placere solcelleanlæg på nogle af de lavbundsarealer, der alligevel står til at skulle tages ud af produktion for at binde mere kvælstof i jorden.

- Så kunne vi slå to fluer med et smæk. For så hjælper vi hinanden, siger landmanden.

Han er dog alligevel i tvivl, om tusindvis af hektar med solceller bliver i overkanten i kommunen.

- Hvis vi får placeret det rigtigt, så er jeg ikke sikker på, at det er for meget, men med 7000 er vi nok ved at nå grænsen, siger Jacob Spangsberg.