Nøgen mand med økse anholdt i Troldhede

Politiet oplyser, at ingen personer er kommet til skade, men manden bliver sigtet for hærværk.

Ringkøbing-Skjern Politi anholdte manden efter han havde tæsket drivhus og havetraktor.
Ringkøbing-Skjern Politi anholdte manden efter han havde tæsket drivhus og havetraktor.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag trængte en 36-årig mand ind i en privat have på Nr. Viumvej.

Det oplyser lokalpolitiet i Ringkøbing til TV MIDTVEST. 

Manden var nøgen og havde en økse i hånden, da han af uvisse årsager gik ind i haven i Troldhede. 

Her slog han på et drivhus og en havetraktor med øksen, og politiet blev tilkaldt til adressen.

Ved ankomsten havde manden lagt øksen fra sig, og han blev anholdt af politiet og sigtet for hærværk.

Manden har ikke nogen kendt adresse, men i nærheden ved Bjørslevvej blev der fundet et telt med tøj, som menes at stamme fra manden.

Politiet vurderer, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. 

Efter nogle timer i politiets varetægt blev manden løsladt igen.