Mørket er over os: Festival vil lyse vinteren op

Vinterlys er navnet på en ny lysfestival Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tusindvis af små ildfluer - eller noget der ligner - vil lyse op i vintermørket, når Ringkøbing-Skjern Kommune blænder op for lysfestivalen Vinterlys.
Tusindvis af små ildfluer - eller noget der ligner - vil lyse op i vintermørket, når Ringkøbing-Skjern Kommune blænder op for lysfestivalen Vinterlys.
Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune

Der er lys på vej til vintermørket i Ringkøbing.

Her arbejder Ringkøbing-Skjern Kommunes kulturafdeling nemlig på at planlægge en årligt tilbagevendende lysfestival.

Festivalen skal hedde Vinterlys og finde sted 19. til 26. februar, primært i Alkjær Lukke i Ringkøbing.

Der bliver tale om kunstinstallationer med lys i fokus.

- Februar kan, trods sine få dage og spæde forårsoptakt, føles som årets længste og mørkeste måned, fordi alle julelysene er væk, og hverdagen er begyndt igen. For at sætte lys under vinteren arrangerer vi lysfestival med masser af lys og glæde, siger Dina Abu Hamdan, der er den ene af to tilknyttede huskunstnere.

Sammen med den anden huskunstner Inge Agnete Tarpgaard arbejder hun på at involvere lyskunstnere fra hele Europa.

Noget af det særlige ved Ringkøbing-Skjern Kommunes Vinterlys-festival, at den er målrettet børn og unge og involverer dem via interaktive elementer som installationer, skulpturer, live events og cirkuskunst.

- Samtidig indgår lysinstallationerne i naturen - for at gå hånd in hånd med kommunens identitet som "Naturens Rige", fortæller Dina Abu Hamdan.