Borgmester om tyske vindmølleejere i Vestjylland: - Vi lever i en fri verden

Det frie marked gør, at lokale vindmølleejere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan sælge ud af møllerne til tyske kapitalfonde.

Hans Østergaard (V) er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han mener ikke, man kan forhindre tyske kapitalfonde i at opkøbe vindmøller i Danmark.
Hans Østergaard (V) er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han mener ikke, man kan forhindre tyske kapitalfonde i at opkøbe vindmøller i Danmark.
Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Tyske kapitalfonde har i løbet af det seneste år købt flere vestjyske vindmølleparker. Hvis man kigger nærmere på ejerforholdene i Danmarks største vindmølleparker, kan man se, at både Nørhede Hjortmose, Holmen 2 og Lønborg Hede er blevet opkøbt af tyske kapitalfonde.

De tre vindmølleparker er alle beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune, og her mener borgmester Hans Østergaard ikke, at det er en udvikling, som kommunen kan forhindre.

- Jeg havde gerne set lokalt ejerskab. Det skal der ikke være tvivl om, men ligesom vi danskere kan investere i virksomheder syd for grænsen, kan tyskere også investere i Danmark. Vi lever i en fri verden, og vi er medlem af EU, hvor vi har fri bevægelighed - det gælder også for investeringer. Jeg ser det ikke som noget farligt på den måde, siger Hans Østergaard (V).

Var det ikke bedre, at de penge, som nu går til tyske kapitalfonde, var blevet brugt i Ringkøbing-Skjern Kommune?

- Jo, det tænker jeg da bestemt, men lige hvordan vi skal forholde os til det, har jeg lidt svært ved at se. Det er jo et liberalt marked det her. Der gælder de samme betingelser for vindmøller, som der gør for opkøb af virksomheder i landet.

Lokale ejere købt ud

Da vindmølleparkerne blev opført, var 20 procent af ejerskabet på lokale hænder. Loven siger nemlig, at lokale skal tilbydes ejerandel, så de får en bid af kagen i gengæld for generne. Nu er de lokale ejere blevet købt ud, og møllerne er derfor tyske.

Er den lov ikke udhulet, hvis man et par år efter bare kan sælge dem til højest bydende?

- Jo, det kan man sige, men de der 20 procent ejere skal jo selv være med på at sælge dem videre. Vil de det, så har de selv taget valget og givet afkald på den fortjeneste, de kunne have opretholdt, siger Hans Østergaard og fortsætter:

- Når man har gjort det, så er det jo formentlig, fordi elpriserne på et tidspunkt i løbet af de senere år har været så lave, at man faktisk har været lidt nervøse for økonomien i de her vindmølleparker. Når man investerer i en vindmølle, så er der altså ikke 100 procent sikkerhed for, at pengene bare strømmer tilbage.

Vindmøller står stille i blæsevejr

I hele 2018 blev vindmølleproduktionen i Danmark reduceret med cirka 290 gigawatt. Det svarer til 2,5 procent af den samlede produktion. Det betyder, at vestjyske vindmøller indimellem har stået stille, selvom det har været blæsevejr, fordi der simpelthen er blevet produceret for meget strøm. 

Man har endnu ikke teknologien til at lagre eller transportere overskudsstrømmen til andre områder, og det betyder, at møllerne skal slukkes for at undgå en overophedning af kablerne.

I Tyskland skal man betale straftold, hvis man slukker for vindmøller, og derfor kan det bedre betale sig for tyske vindmølleejere at give de vestjyske vindmølleejere en pose penge for at stoppe deres møller frem for at standse sin egen produktion. Det mener man hos Dansk Energi er et problem.

- Jeg synes grundlæggende, det er et problem. Vi sætter vind og sol op for at producere noget grøn energi, og så længe vi bruger fossilt energi og stopper for vedvarende energi, så synes jeg, det er et problem. Når vi kan have så stort et overskud af den her energi, at vi begynder at slukke for vindmøller, så skal vi jo ikke bygge mere af det i hvert fald, siger Jørgen Christensen, der er forsknings- og teknologidirektør hos Dansk Energi.

Vi ved ikke, hvor meget tyske kapitalfonde tjener på at lade deres møller stå stille, men vi ved, at der sidste år blev udbetalt 190 millioner kroner til vindmølleejere i Vestdanmark for at standse produktionen.

Penge til transport og lagring af strøm

Dansk Energi og Dansk Industri opfordrer regeringen til at afsætte milliarder til at lagre vindenergi, så det kan bruges til eksempelvis varme, batterier og elbiler. Hans Østergaard er enig i, at der skal investeres i at lagre og transportere strøm.

- Hvis man mener noget med klima og grøn energi, så er vi også nødt til at investere i de ting, der skal til, for at transportere strømmen på tværs af landegrænse. Når man engang er i mål med det, så tror jeg ikke man vil se vindmøller stå stille, siger Hans Østergaard (V), der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Men indtil den løsning er kommet, så kommer vi vel til at se en masse vindmøller stå stille. Er det ikke ærgerligt?

- Vi kommer jo ikke til at betale for det. De danske vindmølleejere lukrerer på, når tyskere beder mølleejere om at stoppe deres møller. Tyskerne betaler jo for at få stoppet de danske møller, men selvfølgelig er det mest optimalt, at de møller snurrer, når vinden er der.

10:20
Det bedre betale sig for tyskerne at give midt- og vestjyske vindmølleejere en pose penge for at slukke deres møller i stedet for selv at betale straftold.