Aquaplaning formentlig årsag til solouheld ved Tarm
En bil med to personer kørte galt og endte i grøften, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Selv om billederne af den røde personbil, der søndag formiddag kørte glat på Vejlevej ved Tarm, ser voldsomme ud, så kom ingen alvorligt til skade.
Vagtcentralen fik meldingen om uheldet klokken 10.47, og da meldingen lød på, at der var personer, der var fastklemte, blev der sendt en ambulance til stedet.
- Bilen var trillet rundt og endt i grøften. Begge personer i bilen blev kørt til sygehuset i Herning med mindre skader, fortæller politiets vagtchef Carsten Henriksen til TV MIDTVEST.
Føreren af bilen var en 47-årig mand, og ifølge politiets vagtchef mistede han formentlig herredømmet over bilen på grund af aquaplaning.