Fragtskib på grund ved Hvide Sande

Maltesisk fragtskib stødte mandag aften på grund ud for Hvide Sande. Politiet har testet kaptajnen for alkoholpåvirkning, men der var intet at komme efter.

141125fragtskib.jpg

Et fragtskib fra Malta stødte mandag lidt før kl. 21 på grund ud for Hvide Sande.

- Den var på vej ind i Hvide Sande Havn for at losse, da den stødte på en sandrevle, hvor den lige så stille gravede sig fast, og så kunne kaptajnen ikke komme ud af stedet og måtte kalde efter hjælp, fortæller Allan Riis, der er indsatsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Det 90 meter lange skib fra Malta skulle losse 4.000 tons hvede, men nåede altså ikke ind til havnen. I løbet af natten har redningsarbejdet været i gang.

- Vi har testet den østeuropæiske kaptajn for alkohol, og han var ikke påvirket, siger Lars Even, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Havnechef undrer sig

Kaptajnen ventede på indsejling og havde frabedt sig lods-hjælp til at manøvrere skibet ind. Det skulle han måske ikke have gjort, for han endte på grund ved den sydlige mole.

- Vi har haft 50 coastere til indsejling i år, hvor trafikken har været uproblematisk. Så vi undrer os over, hvordan det her kan ske, siger Steen Davidsen, der er havnechef i Hvide Sande.

Skibet ligger fortsat grundstødt tirsdag, og man vil kl. 16 ved højvande igen forsøge at trække det fri.

Se billeder fra nattens redningsaktion

142511Galleri7_0.jpg

142511Galleri1_0.jpg

142511Galleri2_0.jpg

142511Galleri3_0.jpg

142511Galleri4_0.jpg

142511Galleri5_0.jpg

142511Galleri6_0.jpg

1:59
Maltestisk fragtskib stødte mandag aften på grund ud for Hvide Sande. Det er stadig uvist, hvornår den kan trækkes fri