Festival uden alkohol

Op mod 5000 holder festival med Gud i stedet for alkohol i Sdr. Felding i pinsen

I pinsen er der kristen festival for 27. gang.
I pinsen er der kristen festival for 27. gang.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

Det er ikke kun i Skive, der er festival her i landsdelen. I Sdr. Felding afholder de for 27. år Å-festival.

Og den adskiller sig altså lidt fra det, der er gang i i Skive - for det første er festivallen uden alkohol, og for det andet er den kristen. I år med mellem 4 og 5.000 besøgende. 

- Jeg tror en af grundene til det er, at her der finder man en alkoholfri festival. Og her kan forældre trygt sende sine børn hen, siger festivalens kreative koordinator, Helene Damgaard.

Under festivalen lytter de unge til lovsang og deltager i gudstjeneste.

- Det der er budskabet her, det handler om, at du er også noget værd og det er vi faktisk alle sammen, siger Helene Damgaard.

For Johanne Thams var det en ganske særlig dag i dag. Hun havde nemlig fødselsdag på festivalen.

- Det er hyggeligt. Man får rigtigt mange fødselsdagssange, siger fødselsdagsbarnet. 

1:30