Uvejr i landsdelen
Midt- og Vestjylland hærget af uvejr i weekenden.
Uvejr ramte landsdelen flere gange i løbet af weekenden, og natten til mandag fik mange ødelagt nattesøvnen af bulder og brag. Herunder kan du se et billede fra Danmarks Meteorologiske Institut, der viser lynnedslag siden midnat.
På landsplan har der været næsten 3200 lynnedslag, og som man kan se på kortet, slog de fleste af dem ned i det vestlige Danmark. Især Holstebro var hårdt ramt af tordenvejret fra klokken halv fire i nat og et par timer frem.